Hvad er finansiel dannelse?

Dannelsesbegrebet

Ifølge den danske ordbog handler dannelse om ”alment kendskab til især kulturelle områder som fx kunst, sprog, litteratur, musik og historie, forbundet med en fremskreden åndelig udvikling og en kultiveret optræden og levevis opnået som resultat af god uddannelse og opdragelse.” (Den Danske Ordbog, Ordnet.dk, ’dannelse’)

Det er et udmærket udgangspunkt for at forstå, hvad finansiel dannelse er. Finansiel dannelse handler om viden om og adfærd i forhold til penge og økonomi. Men hvad vil det sige, at opnå et alment kendskab til penge? For ikke at tale om en kultiveret optræden og levevis i forhold til penge. For at komme det nærmere, kan vi låne lidt fra de seneste års forskning i digital dannelse, der har sat dannelsesbegrebet i en moderne kontekst.

Finansiel dannelse er processen hvorved man lærer at begå sig med penge. At begå sig betyder at klare sig, underforstået at klare sig selv, og klare sig godt. Myndighed handler om selvbestemmelse, og det at kunne betjene sig af egen forstand uden en andens ledelse, hvilket også er en forudsætning for at tage ansvar. At være finansielt dannet vil derfor sige, at være myndig og tage ansvar for ens privatøkonomi og økonomiske handlinger (og deres konsekvenser) på en sådan måde, at man klarer sig selv nu og i fremtiden.

Det økonomiske sprog

Finansiel dannelse er meget som at lære et fremmedsprog. Der findes en hel verden af økonomiske og finansielle begreber, som det er nødvendigt at forstå, hvis man vil gøre sig håb om at navigere i samfundets finansielle landskab.

For at ”tale økonomisk,” må man først have et begrebsapparat, et ordforråd: Forholdene mellem løn, skat og arbejdsgiver, hvordan skattesystemet fungerer, hvordan boligmarkedet fungerer, pengeinstitutterne og realkreditsystemets rolle i samfundet, hvordan lånemarkedet fungerer, herunder forskellige låntyper, renter og låneomkostninger. Og hertil kommer en helt basal matematisk forståelse af renter, investeringer og afkast, låneformer osv.

Når det grundlæggende er plads, og man kan læse lønsedlen (korrekt), differentiere imellem og kortlægge faste og varierende udgifter, lægge realistiske budgetter og udfylde selvangivelsen, så begynder man at have indsigt i pengenes rolle i egen privatøkonomi, forstå privatøkonomiske konsekvenser finansielle handlinger, og lægge kort og langsigtede økonomiske planer.

Men bare fordi man kan tale kinesisk, så betyder det ikke, at man kan begå sig i Kina. Hvad der er den rette finansielle beslutning afhænger nemlig ikke kun af viden om privatøkonomi, men i den grad om rammerne eller konteksten for den pågældende beslutning. Og det er derfor finansiel dannelse indebærer indsigt i kulturen, den sociale, historiske og teknologiske kontekst man befinder sig i.

Meget mere end privatøkonomi

Penge spiller en helt afgørende rolle i ”det gode liv”. Det gør de for det enkelte menneske, hvis muligheder er begrænset eller åbne, alt efter ens økonomi, men de gør det også for samfundet omkring dem. Indsigt i økonomi bør derfor løftes til at have et bredere perspektiv end renter og kviklån. Her en række eksempler på faglige perspektiver:

Historisk har privatøkonomi været familieøkonomi. En syttenårigs økonomi har ændret sig gennem de sidste hundrede år. Det ser anderledes ud i dag, men alligevel ser vi tendenser til, at familier med friværdi kan løfte deres børn til en helt anden start på voksenlivet med forældrekøb. En mulighed andre aldrig får.
Kulturelt kan penge være skamfulde, prestigemarkør, ondskabsfulde og noget man ikke taler om. Det er ofte stærkt tabuiseret at tale om egen økonomi, men med udgangspunkt i kulturelle fænomener kan de unge få mulighed for at tale om og perspektivere deres egen kultur omkring penge.
- På samme måde kan vores økonomiske kultur i Danmark perspektiveres til andre kulturer. Ofte knytter kulturen sig til historiske og religiøse forhold, og dermed træder vores eget forhold tydeligere frem. I nogle kulturkredse er det ubetinget godt at have penge, i andre vil pengestatus være direkte afledt af f.eks. familiens kaste, og endelig vil det i nogle samfund være ufint at skilte med rigdom.
Samfundsfagligt kobler privatøkonomi sig direkte fagets kerne. Svage borgere stigmatiseres og udstilles i ’Luksusfælden’, men der ligger dybe strukturer bag. Det finansielle marked har ændret sig og er mere kommercielt end nogensinde, og diskurser farver vores opfattelse af økonomi, når vi f.eks. taler om SU’en som ’cafépenge’.
Endelig er der, som nævnt, grundlæggende færdigheder på spil. Matematisk forståelse af renter, investeringer og afkast, låneformer osv. er afgørende for at kunne forstå baggrunden for økonomi i vores samfund.

Et er søkort at forstå, et andet skib at sejle – som man siger. Man kan vide nok så meget om penge i teorien, uden faktisk at kunne administrere dem i eget liv, uden at kunne begå sig. Derfor er det helt essentielt, at lære at omsætte den teoretiske viden om penge i praksis, og tilegne sig de nødvendige færdigheder.

Den økonomiske attitude

Vi taler om penge, som om det var en håndgribelig størrelse – 100 kroner – ligesom en kop kaffe, en kvadratmeter eller 45 minutter. Vi er lige så vandt til at håndtere penge, som vi er vandt til at cykle. Men penge er ikke ligesom alle mulige andre ting. I modsætning til cyklen, som vi kan stille fra os når vi er færdige med at bruge den, og faktisk i modsætning til alle andre menneskelige kulturprodukter, alle andre ting, så har penge en helt særlig plads i vores psykologi. Penge eller monetær værdi forbindes nemlig – helt automatisk og for det meste ubevidst – med alle andre ting.

Alle stifter vi bekendtskab med penge – på den ene eller den anden måde – meget tidligt i opvæksten. Vi lærer alle at bruge dem – på den ene eller den anden måde – og penge bliver en integreret del af vores allesammens helt umiddelbare livsverden.

Hvordan vi hver især opfatter penge og værdi(er), afhænger af de oplevelser vi har haft op igennem opvæksten. Morfars møntsamling, skattejagten på fritidshjemmet, loppemarkedet i gården, lommepengene, den sure kioskmand, og farmor der altid sagde, ”nok har den der nøjes,” osv. osv. Alt sammen oplevelser, der danner grundlaget for vores værdier og naturlige attitude i forhold til penge.

Det forklarer hvordan man kan have nok så meget viden om penge, og samtidig have et komplekst og ligefrem selvmodsigende personligt forhold til dem. Selvom jeg har alle redskaberne på plads, lagt budget, og udfyldt selvangivelse, så kan det ske, at jeg alligevel ikke formår at styre forbruget, i det samme jeg ser mit yndlings impulskøb i køen til kassen i Rema, eller reklamen for ”billig finansiering” af den nye iPhone.

At være opmærksom på egne økonomiske vaner og handlemønstre, at gøre sig ens naturlige økonomiske attitude bevidst, det er helt nødvendigt, hvis den enkeltes finansielle dannelsesrejse skal være mere end en teoretisk øvelse.

Læs om hvordan vi griber det an her:

Undervisning